Et værktøj
At blogge i en faglig sammenhæng som på dette modul kan være
et super godt værktøj til både udvikling, fordybelse og formidling.
I forhold til at tænke formidling kan en blog især være platform
for at præsentere et stof i en faglig kontekst. Dog med plads til en mere
uformel konstruktion, hvor bloggeren kan formidle egne tanker og oplevelser i
en slags dagbogsform, som giver flere dimensioner til et projekt. Der kan altså
blive mere plads til processen og ikke kun produktet.
Bloggen kan samtidig byde på fordybelse i et emne på en mere åben
måde, netop fordi det kan rumme en masse indhold omkring et bestemt emne. Ikke
kun det, som bloggeren nedskriver og formidler, men også med mulighed for at få
andres kommentarer eller indsamle gode links til inspiration i et åbent forum.
Oprindelse
Oprindeligt kommer en blog af ordet web log, som netop refererer til en slags log føring, hvor tanker
og ideer nedskrives. Det har været et kendt og meget populært kommunikationsværktøj
for mange internetbrugere efter år 2000, og giver den enkelte mulighed - og
magt - til at formidle på egen hånd, eller sammen med andre i et fællesskab til
offentligheden.
Etik
Når
man især formidler i en faglig kontekst er det meget essentielt at tænke på etikken.
Det vil blandt andet betyde at tage hensyn til egne og andres personlige
grænser (reference til persondataloven), retten til anonymitet, at bevare en god
og sober tone omkring andre mennesker og omkring et givent emne samt angive
kilder på sine referencer (reference til copyrigt).Læs de forskellige indlæg på bloggen om at oprette en blog eller læs samlet dokument her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar